Pressemeddelelser


Pressemeddelses dato: 10. Januar 2011

Ny gratis service putter trygge kunder i indkøbskurven hos danske webshops



Find langt lettere dine varer i seriøse netbutikker på websiden tryghandel.dk,
som er et gratis tilbud til både kunder og danske webshops

Ønsket om at nethandel skal foregå sikkert og trygt er lige stort hos både kunder og seriøse
ejere af danske webshops. Begge parter får derfor travlt med at se nærmere på et helt nyt og
gratis tilbud, som er med til at sikre en tryggere nethandel.


Det jyske firma PBE Groupe har netop åbnet deres nye webside, tryghandel.dk, for tilmeldinger.
Her kan webshops med orden i kundeservice og levering gratis melde sig til, hvis de opfylder en række
krav, der bekræfter deres seriøsitet overfor kunderne.


Let at søge efter varer i godkendte webshops



Kunderne får på den måde en let adgang til webshops, som de trygt kan handle hos. Den ultimative
aha-oplevelse får kunderne dog først i det øjeblik, de opdager, hvor let det er at finde præcis den
type vare, de leder efter på nettet.

- Vi har en meget detaljeret søgefunktion på tryghandel.dk hvor kunderne kan lede efter alle
typer varer. Vil de have tallerkner, festkjoler eller fodbolde, så skriver de det i søgefeltet og bliver
henvist direkte til de webshops, som tilbyder varen og som lever op til vores krav om en tryg
nethandel, fortæller Bjarke Frandsen og Peter Roed fra PBE Groupe om deres nye webside.

Direkte ned i en tryg indkøbskurv



Netop søgefunktionen på tryghandel.dk er en stor fordel for både kunder og webshop-ejere. Og det
er den, der gør websiden særligt attraktiv, samtidig med at trygheden er i højsædet.

- Kunderne får lettere ved at finde de varer, de søger, og netbutikkerne får puttet trygge kunder
direkte ned i indkøbskurven. Vores service koster ikke noget for nogen af parterne. I takt med
at netbutikkerne måler en stigning i kunder, som kommer fra vores side, får de tilbudt andre
værdifulde services fra os, som de kan vælge at betale for, forklarer de to udviklere fra PBE Groupe.
Virksomheden har i en testperiode på otte måneder oplevet meget stor interesse
for konceptet bag tryghandel.dk. Både fra netbutikker, som
gerne ville godkendes, og fra kunder, som søgte efter varer.

Tryghandel.dk kræver blandt andet af deres tilmeldte webshops, at de ikke forlanger
forudbetalinger, at de har et CVR nummer og tydelige kontaktinformationer på deres webside
samt en godkendt betalingsløsning.

  • Login
  • Registrer webshop

Glemt kodeord?

PBE Groupe I/S

Send Ris & Ros Til:

  • webmaster@tryghandel.dk

  • Alle webshops, du finder her på siden, opfylder vores krav til en tryg nethandel. De tilmelder sig gratis, men bliver kun godkendt, hvis vi vurderer, de tilbyder dig en god behandling.
Copyright 2011

GOOS web-division